Forretningsgang for håndtering af interessekonflikter.
1. Generelt
Interessekonflikt kan opstå, hvor der er modstridende interesser mellem rådgiveren og kunden. Interessekonflikt kan også opstå, hvor der er modstridende interesser mellem rådgiverens kunder. For at begrænse risikoen for at interessekonflikter opstår, er følgende grundlæggende regler gældende for rådgiveren: Der modtages ingen provision af nogen art, hverken direkte eller indirekte, fra hverken pengeinstitutter, kreditforeninger, pensionsselskaber, forsikringsselskaber eller nogen andre finansielle virksomheder herunder eventuelle leverandører af de ydelser, kunderne rådgives om.
Der indgås ingen eksklusivaftaler med hverken pengeinstitutter, kreditforeninger, pensionsselskaber, forsikringsselskaber eller nogen andre finansielle virksomheder, herunder eventuelle leverandører af de ydelser, som kunderne rådgives om.
Rådgiveren må ikke have nogen former for egen personlig økonomisk interesse – hverken direkte eller indirekte – i de produkter og ydelser, som kunderne rådgives om.
2. Mulige interessekonflikter og håndtering heraf.
Rådgiveren skal håndtere interessekonflikter og potentielle interessekonflikter således: Det skal tilstræbes, at interessekonflikter ikke opstår, dels mellem kunder og rådgiver og dels i relation til rådgiverens kunder indbyrdes.
De ovennævnte under punkt 1 nævnte generelle regler, anses som væsentlige i relation til at undgå interessekonflikter.
Skulle der, uanset ovennævnte, alligevel opstå en situation, hvor der er en potentiel interessekonflikt, eller risiko for at en sådan kan opstå, skal rådgiveren straks risikoen er identificeret, orientere kunden om det.
Der kan ikke på forhånd identificeret nogen potentielle interessekonflikter mellem rådgiver og kunde, i forbindelse med løsning af opgaver for kunderne.
En mulig interessekonflikt kan opstå, såfremt en rådgivers rådgivning til en kunde måtte være i modstrid med en anden kundes interesser. Skulle en sådan situation opstå, skal rådgiveren straks informere begge kunder om sagen, og samtidig meddele, hvilke beslutninger rådgiveren træffer i relation til den opståede interessekonflikt.
I enhver situation skal rådgiveren håndtere opståede interessekonflikter og potentielle interessekonflikter på en etisk forsvarlig måde, med stor grad af fairness og integritet.
Eventuelle interessekonflikter skal registreres og vurderes med henblik på løbende at sikre, at nærværende forretningsgang er opdateret og dækkende for den bedst mulige håndtering af eventuelle interessekonflikter der måtte opstå.
Nærværende forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, skal jvf. lov om finansielle rådgivere §8 stk. 1, opdateres èn gang årligt. Opdatering foretages hvert år den 1. februar. Såfremt der måtte opstå problemstillinger i relation til interessekonflikter mellem opdateringstidspunkterne, som bør afføde en opdatering, skal en sådan opdatering dog ske i umiddelbar forbindelse med identificeringen af den pågældende problemstilling.